Tulip - højtforædlede kvalitetsprodukter
Danish Crowns datterselskab Tulip producerer en lang række velkendte pålægs-, bacon- og pølseprodukter.
Tulip udvikler og markedsfører egne mærkevarer og samarbejder med kunderne om udvikling af kundernes handelsmærker.
Læs mere om nogle af Tulips egne varemærker her, eller besøg Tulips hjemmeside.
Tulip gør det let. Du gør det lækkert...
Tulip har i mange år haft tilladelse til at anvende betegnelsen "Leverandør til Det Kongelige Danske Hof".
Siden navnet blev registreret i 1912 er det blevet kendt verden overfor det brede sortiment af forædlede fødevarer af høj kvalitet.
TULIP-produkterne omfatter bacon, pålæg, pølser, kød-konserves og stegt, marineret kyllinge- og svinekød.
Smag på navnet, og du forventer allerede lidt mere end et gennemsnitligt stykke pålæg.
Det kan du også roligt gøre. For med Pålækker kan du altid servere et godt, gedigent stykke smørrebrød, hvor smagen virkelig fylder. Tykkelsen af skiverne har fået et par millimeter mere, råvarerne et ekstra kritisk blik. Og brugen af fosfater er helt og aldeles udelukket.
DEN GRØNNE SLAGTER - det fedtfattige alternativ
DEN GRØNNE SLAGTER hører til blandt de største og bedst kendte mærkevarer inden for pålæg i Danmark og Sverige. Det er det lave fedtindhold på kun ca. 3%, der appellerer til mange forbrugere med et ønske om større udvalg af fedtfattige kvalitetsprodukter.
Produkterne fra DEN GRØNNE SLAGTER indeholder ikke unødvendige tilsætningstoffer, og fedtprocenten er reduceret. Resultatet er vel-smagende pålæg, uden brug af soyaprotein, uden tilsatte fosfater, uden gluten, uden skind og uden maskinudbenet kød.
Besøg DEN GRØNNE SLAGTERS hjemmeside
Vil du forkæle dig selv med en virkelig god pølse, er GØL en oplagt favorit – og ikke bare på grillen. For den populære grillpølse får fint selskab af både koge- og salamipølser. Alle lavet på god gammeldags maner med mere kød end de fleste – af den allerbedste kvalitet, vel at mærke. Tilsat en masse godt håndværk. Og det kan smages. Både i de klassiske varianter og i dem, hvor smagsløgene udfordres af pift fra lidt mere eksotiske himmelstrøg. Ja, faktisk synes vi, smagen var så god, at vi uden tøven gjorde den gode, gamle pølsefabrik GØL til en del af Tulip Food Company i 2003.
STEFF-HOULBERG er meget andet end pølser. Meget godt, endda.
Meget har ændret sig siden 1889. Men de gode råvarer og den gode smag er stadig varemærket for produkterne under STEFF-HOULBERG. Uanset om det handler om de meget populære koge- og grillpølser, eller om de færdige middagsretter, skinker, røgvarer og forskellige toppings, der bærer samme navn.
Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik A.m.b.A. i Brabrand, Danmark, startede som kødkonservesfabrik i 1951 og blev senere en del af det, der i dag hedder Tulip Food Company.
JAKA-mærket blev registreret første gang i 1953 og bruges i dag primært til færdige middagsretter på dåse til det danske marked.