Specielle krav

Der er stillet en lang række specielle krav til etik, sundhed, velfærd og plads til kalvene. Se kravene herunder.

Dansk Kalv hos Niels Bjerre

Hovedkravene
• Kalvene skal som små have fået råmælk.
• Kalve over 2 måneder skal gå i fælles bokse med strøelse/dybstrøelse og med ustrøet ædeplads. Når kalven bliver over 150 kg levendevægt, må kalven gå i en sengebåsestald.
• Ekstra god plads til alle kalve. Pladskravet øges i forhold til kalvenes størrelse (vægt).
• Alle kalve skal have blød og velstrøet hvileareal (skal ligge blødt, rent og tørt).
• Alle kalve skal have to drikkemuligheder, så de altid er sikret frisk vand i rigelige mængder.
• Der kræves fri adgang til såvel frisk stråfoder/ fuldfoder, som kraftfoder af sunde og gode fodermidler.

Spisekvalitet
• Kalvene slagtes når de vejer mindst 160 kg og er mindst 8 mdr. og en dag og yngre end 10 måneder. Godkendt bliver kun kalve med en formklasse 3,00 eller højere, samt fedme 2-3 og farve 1-3.

• Skånsom transport og slagtning straks efter ankomst til slagteriet forebygger ”stresset kød”.

Fødevaresikkerhed
• Producenten skal have en sundhedsrådgivningsaftale med en besætningsdyrlæge .

• Der må ikke anvendes antibiotika eller kemoterapeutika i foderet.

Kontrol
• Egenkontrol udføres løbende på gården i forhold til gældende egenkontrolprogram.
• Ekstern og uvildig kontrol på gården mindst én gang årligt af såvel produktionen som egenkontrollen.
• Egenkontrol og veterinærkontrol på slagteriet af den enkelte kalv hver for sig.



Your browser does not support Java