UkDe

Aabenraa Slagteren vinder kommunemesterskabet

Aabenraa Slagteren


Randers, den 30. juni

Jyske Vestkysten har netop holdt kommunemesterskaber i spegepølse, og det var det seneste medlem af Danish Crowns gourmetslagter-samarbejde, der løb med en suveræn sejr i Aabenraa Kommune.

Hver deltager stillede op med to spegepølser i konkurrencen, og slagtermester Hans Henrik Johansen fra Aabenraa Slagteren gjorde rent bord med sine spegepølser. Han satte sig nemlig på de to første pladser i konkurrencen.

Den sønderjyske gourmetslagter stillede op med en Sønderjysk spegepølse og en Kartoffelspegepølse. Begge dele er baseret på skinkekød og Limousinekød fra Danish Crown.

Dommerpanelet bestod af kokke og udvalgte læsere fra Jyske Vestkysten. De smagte på de indsendte produkter ved en blindtest og gav Hans Henrik Johansens Sønderjyske spegepølse førstepladsen, mens Kartoffelspegepølsen blev nr. 2 – i et meget tæt opløb med vinderpølsen.
- Det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Det er jo et fint kvalitetsstempel at få for vores produkter, og samtidig giver det også god omtale af vores forretning, siger Hans Henrik Johansen.

Med sejren går Hans Henrik Johansen videre til regionsmesterskabet i Jyske Vestkystens konkurrence, som finder sted i Vojens i august.

Besøg gourmetslagternes hjemmeside



 
 
 

vidste du?

Vidste du?
… at Danish Crown er et aktieselskab, men er ejet af andelsselskabet "Leverandørselskabet Danish Crown Amba", med en folkevalgt ledelse (bestyrelse og repræsentantskab) bestående af andelshavere og medarbejderrepræsentanter.
Danish Crown | Marsvej 43 | Tlf. 8919 1919 | 8960 Randers SØ | E-mail: dc@danishcrown.dk