UkDe

Lav kontraktrente populær blandt ejerne

Smågrise



Randers, 5. august 2010



Danish Crown oplever en stigende interesse for at låne penge til kontraktfinansiering af smågrise og til finansiering af egne grise. Siden årsskiftet er det samlede udlån til ejerne femdoblet. Den store interesse fik for nylig slagteriet til at forlænge det lave renteniveau på 3 % frem til 1. januar 2011.

- Det er et gunstigt tidspunkt at låne penge til produktion af grise på. Og vi oplever derfor en stor interesse – også fra producenter, der har haft tomme stalde og som nu igen ser positivt på at producere slagtesvin, siger underdirektør i DC Ejerservice, Vagner Bøge

Kontraktrenten er blevet sænket flere gange i løbet af de senere år, og sidste år halverede Danish Crown også risiko- og administrationsgebyret. Dertil kommer at SPF også tidligere har sænket ekspeditions- og tatoveringsgebyret, og helt fjernede kreditgebyret. Dermed er de samlede omkostninger faldet mærkbart.
- Vi mærker tydeligt effekten af den lave kontraktrente, og lige nu modtager vi derfor en del svin til slagtning som vi nok ikke ville have fået, hvis vi ikke havde mulighed for at tilbyde den alternative finansiering, forklarer Vagner Bøge.

Yderligere oplysninger og aftale om eventuel finansiering sker ved henvendelse til DC Ejerservice - Mads Videbæk, 8919 1931 eller Ejvind Dahl Thomsen, 8919 1441




 

dine sider

vidste du?

Vidste du?
… At Danish Crown er Danmarks største kreaturslagteri. Danish Crown slagter årligt ca. 279.000 kreaturer i Danmark - eller godt 60 % af de samlede danske slagtninger.
Godt halvdelen af oksekødet eksporteres, mens resten når ud til de danske forbrugere gennem supermarkeder og slagterbutikker.

» dc update

Besøg DC Update
Danish Crown | Marsvej 43 | Tlf. 8919 1919 | 8960 Randers SØ | E-mail: dc@danishcrown.dk